Anholdt for flere tilfælde af ældresvindel
Midt- og Vestsjællands Politi har i dag anholdt en 19-årig kvinde og sigtet hende for i tre tilfælde at have medvirket til at svindle ældre mennesker for deres værdier. Kvinden er sigtet for den 23. juli at være mødt op hos en 82-årig kvinde i Roskilde, der forinden var blevet ringet op af en falsk bankmand, der overtalte hende til at udlevere sine kontanter og sit dankort. I alt mistede kvinden i den forbindelse omkring 110.000 kroner.