Ældres tilfredshed i fokus
For få måneder siden blev resultaterne af en brugerundersøgelse af hjemmeplejen og plejecentrene lagt frem. Når det kommer til rengøringen hos hjemmeboende borgere, er der plads til forbedring, hvilket også gælder borgernes oplevelse af, hvor mange forskellige medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det skal nu undersøges nærmere, så kommunen kan sætte gang i konkrete tiltag.