Maglekildes vand kommer på arbejde igen
Materielgården bruger 2.200 m3 vand fra Maglekildens brønd til vanding af blomster og træer i sommerperioden. Ca. 4 gange i døgnet fylder kommunens gartnere en 5 m3 tank, hvor de pumper vand fra brønden i kildehuset på Maglekildevej. Forsyningsselskabet FORS er dog ved at etablere en brønd ved hjørnet af Maglekildevej og Weysegangen, hvor indvindingen i stedet vil foregå fra.