Fortæl, hvor meget du bevæger dig!
Nu vil forskere på Syddansk Universitet i samarbejde med Roskilde Kommune undersøge, hvor meget vi bevæger os, og hvad der motiverer os til at komme ud over dørtrinnet. Den viden er nemlig forudsætningen for, at flere kan få et mere aktivt liv. Derfor får ca. hver tiende voksen over 15 år i Roskilde Kommune snart et spørgeskema i deres e-Boks fra projektet ‘Danmark i Bevægelse’. Hvis du er en af de heldige, der får skemaet tilsendt, kan du vinde 10.000 kr. skattefrit, hvis du svarer.