Ny bog trækker glemte kvindeliv frem i lyset
Hvem var de kvinder, der var i forhold med andre kvinder omkring år 1900? Den gruppe kvinder har ikke fyldt meget i historiebøgerne, men nu bringer professor Rikke Andreassen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet dem frem i lyset. Det sker i den nye bog ‚De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920‛, som er skrevet i samarbejde med forfatter Merete Pryds Helle.