Populært bilabonnement satser på elbiler – vil gøre det let for forbrugerne at køre grønt
Andelen af elbiler på vejene stiger stødt, men der er behov for at sætte turbo på den grønne omstilling for at nå regeringens ambitioner om 775.000 grønne biler på vejene i 2030. Springet fra benzin- eller dieselbil til elbil bliver nu markant lettere, idet Dribe, der tilbyder bil på abonnement, tilføjer over 100 nye Volkswagen ID.3-elbiler til sit sortiment. Der er tale om seks forskellige udgaver af Volkswagen ID.3, der blev kåret til Årets Bil i Danmark i 2021.