Hurtigtest to gange om ugen kan reducere smitte
Forskere fra Roskilde Universitets PandemiX Center har med samarbejdspartnere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet undersøgt den epidemiologiske anvendelse af hurtigtests (antigentests med hurtigt svar) for COVID-19. I rapporten fokuserer forskerne på brug af disse tests til målrettede screeninger i afgrænsede grupper af mennesker. Konklusionerne bygger på et scenario, hvor hurtigtests antages at være halvt så sensitive som traditionelle PCR-test, samt at alle i gruppen testes.