Roskilde-virksomhed vinder prestigefyldt erhvervspris for tredje gang
End ikke en verdensomspændende coronanedlukning har kunnet slå den sjællandske dyretilbehørs- og foderforretning Dyr i Centrum ud af kurs. Virksomheden er nemlig for femte år i træk lykkedes med at skabe kontinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at de nu kåres som Succesvirksomhed 2021. Dyr i Centrum har netop fået overrakt den prestigefyldte erhvervspris og kan derfor bryste sig af at være blandt dansk erhvervslivs elite.