Roskildenser modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris
Tandlægeforeningens sundhedspris går i år til lektor, ph.d. og odont. dr. Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet. Esben Boeskov Øzhayat, der er fra Roskilde, får prisen for sit arbejde med at sætte fokus på ulighed i sundhed og på sammenhængen mellem tandsundhed og sociale faktorer.
Tandlægeforeningens Sundhedspris gives til en enkeltperson eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for at fremme tandsundheden i befolkningen.
Ifølge Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt viser Esben Boeskov Øzhayats forskning, at dårlig mundhygiejne ikke kun handler om tandbørsten, men også om sociale og strukturelle vilkår.