Stillelæsning på Stændertorvet
Kom forbi Stændertorvet, lån en ny spændende bog fra Bibliotekscyklen, få gode læseanbefalinger fra bibliotekaren og tilmed en kop gratis kaffe fra Café Korn. Stillelæsning afvikles som en del af Sommerliv på Stændertorvet, og er en glimrende mulighed for at give dig selv en rar pause og udvide din horisont. Du kan være med til stillelæsning d. 7. august kl. 13, det er gratis og for både store og små.