Konkret foreslår regeringen en lægereform, der skal give alle adgang til en læge tæt på, hvor man bor, og sikre, at der er speciallæger nok – også på de mindre sygehuse rundt omkring i landet.
– Vi hilser loftet og fordelingen af læger velkommen. Det er vigtigt for os at pointere, at der skal leveres flere læger og sygeplejersker til yderområderne, hvis vi for alvor vil gøre op med uligheden i sundhed. Vi er glade for, at regeringen også tænker lægeuddannelsen ind i reformen. Det er dog helt afgørende, at det sker på en måde, så hele lægeuddannelsen i modsætning til i dag kan tages i Region Sjælland, så lægerne nemmere kan bo og leve i regionen under hele deres uddannelse, lyder det fra formandskabet.