Region Hovedstaden gør klar til at sammenlægge somatik og psykiatri
I forberedelserne lægges der vægt på at håndtere de mest komplekse områder med omhu. For eksempel kræver Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Psykiatrisk Center Sct. Hans særlige løsninger, fordi deres opgaver er forbundet med særlig høj faglig kompleksitet. For Børne- og Ungdomspsykiatrien handler kompleksiteten især om, at der er et stort pres på kapaciteten, og at det derfor er vigtigt, at man også i sammenlægning understøtter det igang-værende arbejde med at imødekomme netop disse udfordringer.