Andre nyheder

Er du tilmeldt Dit Roskildes nyhedsbrev?

Er du tilmeldt Dit Roskildes nyhedsbrev?

Vi sender et nyhedsbrev 1 gang om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere og andre nyheder. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her. Har du en spændende nyhed, et læserbrev eller begivenhed, du gerne vil have delt, er du velkommen til at indsende det til redaktionen.

18. juli 2024
Foto ABW

Tjek dit pas i god tid inden afrejse og få en rolig start på ferien

Nogle lande kræver, at passet er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed. Derfor opfordrer politiet til, at man som rejsende sætter sig ind i, hvilke regler der gælder for det land, man skal til. Når passet er udløbet eller er på vej til at udløbe, så er det hos kommunens borgerservice, man kan bestille et nyt. Det samme gælder for midlertidige pas. Hvilke krav gælder for pas og visum til dit rejsemål? Find svarene her,

18. juli 2024
Pressefoto Musicon Mikrobryggeri

Alabama Black Snakes på Bryggeriet

Med deres unikke blanding af Sydstatssump, hard-rock, bluesboogie og tekster om druk, skørlevned, skyld og skam er det svært at sidde stille til deres energiske sceneshow, der for det meste er lige så stor en fest for bandet som for publikum. Den årlige koncert på Musicon er ingen undtagelse, og slangerne har lovet godt vejr og høj pistolføring, når de indtager containeren i den lyse midtsjællandske sommernat.

17. juli 2024
Foto ABW

Politiet råder: Hjælp dine forældre og bedsteforældre mod svindlere

Tal med dine ældre familiemedlemmer, så de ikke mister store beløb, opfordrer efterforskningsleder. Fælles for ofrene er, at de i gennemsnit er i 80’erne, oftest er kvinder, bor hjemme trods høj alder og har et godt ’gammelt’ navn som Hanne, Birgit og Lis – eller Jørgen, Kaj og Henning. Og så har de alle snakket i telefon med en dygtig svindler mellem klokken 10 og 18, hvor de fleste fupopkald sker.

17. juli 2024
Forebyg indbrud i ferien med god forberedelse

Forebyg indbrud i ferien med god forberedelse

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for anmeldte indbrud i årets 2. kvartal. På landsplan er der sket et lille fald sammenlignet med samme kvartal sidste år, men tager vi første kvartal med, er der samlet set sket en lille stigning. Her kommer et par gode råd til at undgå indbrud, hvis man tager hjemmefra på sommerferie. Og så følger de seneste års indbrudstal for 2. kvartal i Region Sjællands kommuner her – der er store lokale forskelle i indbrudsudviklingen.

17. juli 2024
Foto: ABW

Over 2000 dyr på internat netop nu: Dyrenes Beskyttelse forudser rekordår

Katte, killinger, kaniner, hunde, marsvin og fugle. Det er blot nogle af de 2181 dyr, som lige nu søger nyt hjem eller venter på at blive klar til nyt hjem. Samme tid sidste år var antallet 1649 dyr. Sæsonen for svigtede dyr er stadig ikke helt på sit højeste endnu, og antallet af indskrevne dyr stiger dagligt.

– Det er et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer. Vores dyreinternater er fyldt til bristepunktet, og vores medarbejdere og frivillige ligger vandret for at kunne følge med. I år har vi særligt mange kattemødre med killinger, som vi har svært ved at finde plejefamilier til, siger Karina Fisker.

17. juli 2024
Redaktørerne bag bogen 'Democratic Situations' lektor Irina Papazu fra IT-Universitetet og lektor Andreas Birkbak fra Roskilde Universitet. Pressefoto RUC

RUC-forsker vinder international publikationspris

2024 er blevet udråbt til at være et helt særligt valgår på grund af de mange valg, og på den baggrund har The European Association for Study of Science and Technology (EASST) valgt at tildele publikationsprisen Freeman Award til bogen ’Democratic Situations’. Bogen er en antologi og er redigeret af lektor Andreas Birkbak fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og lektor Irina Papazu fra IT-Universitetet.

17. juli 2024
Foto ABW

Politirapporten fra 2024-07-08

Kl 23.43 kom der melding om et overfald i en kiosk på stationspladsen, hvor en ung mand skulle være blevet overfuset og havde fået flere lussinger. Det fortsatte efterfølgende med, at overfaldsmanden uden for butikken gav yderligere to unge mænd slag og skubbede en af dem af sin cykel. En anden ung mand blandede sig på det tidspunkt i overfaldet og spyttede bl.a. på nogle af ofrene for overfaldet. Der var tilsyneladende tale om en ophidset ordveksling, der var opstået, da to grupper af unge havde mødt hinanden i kiosken, og som derefter havde udviklet sig til vold. Da patruljen kom frem, kunne de med vidners hjælp udfinde en 15-årig dreng fra Roskilde, som blev anholdt og sigtet for volden. Den anden mand, som spyttede på ofrene, stak til gengæld af gennem tunellen under stationen. Efterforskningen skal nu vise, om det er muligt at identificere ham.

17. juli 2024
Pressefoto Britney Corvette

Drag Bingo med Britney Corvette

Der er fede præmier på højkant, og i er alle garanteret en onsdag aften udover det sædvanlige. Så kom ned på 28live i Roskilde, og grin jer helt ømme i maven, samtidig med i kan få jer en lækker drink. Britney Corvette sørger for det hele, i skal bare have det gode humør med. Med i prisen er 1x bingoplade og brikker.

16. juli 2024
Her er alle velkomne

Her er alle velkomne

Den daglige leder er ildsjælen Gitte Dueholm. Gitte har været ansat hos Kafe Klaus i 15 år og er kendt for sit dejlige væsen, der varmer stuen op. For hende er det vigtigt at give brugerne et sted hvor de kan slappe af og ikke skal bekymre sig om omverdenens krav. ”Nærhed, omsorg og respekt – det er omdrejningspunktet for os”, siger Gitte.

16. juli 2024
PR-foto Børste Show

Børste Show (for alle)

Børste indtager scenen med et sprudlende og energisk show, der begejstrer de yngste børn, som bliver trukket ind i Minisjang Universet med de populære sange som “Hjulene på bussen”, “Borte-Tit” og “Omvendt dag”. Børste og hans nye ven optræder sammen og inviterer publikum til at danse med og deltage aktivt.

15. juli 2024
Bedemanden i Roskilde

Bedemanden i Roskilde

Skal afdøde stedes til hvile i urne eller kiste? Skal kisten bæres ud af pårørende? Skal kisten bæres til rustvognen eller graven? Dette er blot nogle af de beslutninger, der skal træffes, og hos Bedemand Berner finder du kompetente medarbejdere med stor ansvarsfølelse og medfølelse i den svære stund.

15. juli 2024
Pressefoto Art by Kate Piil

Store abstraktioner i fantastiske farver

Under samme tag samles forskellige former for kunst, der derved gøres mere tilgængeligt for alle os, der gerne vil genopfinde vores rum. Det er jo ikke fordi der er noget galt med de store globale kæders frembringelser, men når alle indretter sig med de samme designs, bliver verden lidt kedeligere. Kate Piils værker er altid kontrastfyldte og ofte farverige. ”Hun formår at vælge mange forskellige farver, samtidig med at hun gør det både elegant og enkelt,” fortæller Janne Regius, psykospirituelterapeut med interesse for kunst.

14. juli 2024
Pressefoto CAMELIORQUESTRA

En vanvittig cirkuskoncert: CameliOrquestra

Dagens gadeteater er en kombineret koncert- og nycirkusforestilling. En forestilling hvor alt kan ske, og musikerne bogstavelig talt flyver rundt, mens de spiller. Musikerne er alle vanvittigt dygtige akrobater, og deres fusion af nordisk folk-funk-gypsy-funk sætter pulsen i gang, mens akrobatikken skaber humoristiske, rørende, imponerende og nervepirrende øjeblikke. Den kollektive skaberkraft hos de frygtløse cirkusartister får frit spil i et univers med skæve eksistenser, store drømme og poesi. En forestilling, hvor alle kan være med! 

14. juli 2024