Sporarbejderne rykker videre på den sjællandske hovedstrækning
Banedanmark kan nu sætte flueben ved sommerens arbejde med at forny sporene mellem Slagelse og Korsør, som fremover betyder mere stabil togdrift. Afslutningen af Slagelse-Korsør projektet betyder samtidig, at Banedanmark rykker videre på hovedstrækningen for at forny og hastighedsopgradere sporene mellem Roskilde og Ringsted.