25 hektar nyanlagt natur i Viby
En varm junidag i sommer blev et nyt rekreativt natur- og aktivitetsområde i Viby Øst indviet. I området er der anlagt stier og løberuter, og der er plantet skov, sået blomster og opsat bænke og bålpladser. I Fors har de bidraget til projektet med CO2-reducerede løsninger inden for klimatilpasning. Det drejer sig nærmere bestemt om en regnvandsgrøft og et 22.000 m³ stort regnvandsbassin, som forsinker og renser regnvand fra området.