En fastkørt lastbil i vinterføre kan være nok til at lamme trafikken på en travl motorvejsrampe. Derfor prøver Vejdirektoratet som et forsøg denne vinter at stille grus til rådighed, så chaufførerne selv kan skaffe sig vejgreb og komme videre. Som en del af forsøget er der opsat 41 orange gruskasser langs statsvejene på særligt udsatte frakørslesramper. Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt, der kan give bedre vejgreb, når chauffører selv spreder det under deres trækkende hjul.

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis mennesker i dyb krise ikke kan få den nødvendige hjælp. Derfor må der ikke længere herske tvivl om, hvem man skal kontakte, hvis man akut har brug for psykiatrisk hjælp: Man skal ringe 1-1-2. Det har regeringen og aftalepartierne bag psykiatriaftalen fra 2023 besluttet.

Mange borgere oplever, at det kan være svært at finde ud af, hvem man skal ringe til, hvis man står i en situation, hvor der er behov for akutpsykiatrisk hjælp. Samtidig er det en udfordring, at der mangler psykiatrifaglige kompetencer, hvis man ringer til en offentlig akutlinje, for eksempel 112. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt beslutningsoplæg til, hvordan man kan styrke adgangen til akutpsykiatrisk hjælp og øge kvaliteten, så man som borger i højere grad bliver mødt af fagligt personale med kompetencer indenfor psykiatri.

Du er velkommen til at kigge forbi Byens hus (Stændertorvet) den 13. februar mellem kl. 15 og 17. Her kan du tage en snak med medarbejdere fra Roskilde Kommune. Baggrunden for projektet er, at Hestetorvet og Algade trænger til et løft, så de bliver ligeså besøgte som Stændertorvet og Skomagergade. Kommunen arbejder med planer om et langt grønnere Hestetorv med flere træer og opholdspladser.

Med Folketingets aftale om et Grønt Danmark får kommunerne en central rolle med planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Kommunerne skal udarbejde omlægningsplaner senest i 2025, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen.

kl. 07.52 kørte en bilist, en 43-årig kvinde fra Roskilde, ud fra Bønnelycke Plads, hvor hun skulle svinge til venstre. Hun overså en fodgænger, en 40-årig kvinde fra Roskilde, som kom trækkende med to cykler. Fodgængeren fik cyklerne over sig, men kom ikke noget alvorligt til. Hun blev tilset i ambulance, og politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.

De seneste års inflations- og energikrise samt højere renter har gjort det ekstra dyrt at være dansker. Men diverse udfordringer til trods har danskerne klaret sig flot igennem udfordringerne. Den positive udvikling understreges senest af nye tal fra data- og teknologivirksomheden Experian, der driver RKI-registret over dårlige betalere.

Sikr dig et startnummer, mærk historiens vingesus og hop i sadlen i velgørenhedens tjeneste. Bemærk at de i år har Early Bird priser ved tilmelding inden 1. februar. Når målstregen er krydset, byder de på mad, drikkevarer og underholdning. Så tag dine venner, dit cykelfællesskab, dine kolleger og din familie med.

Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte eller overtage hjertelungeredning og starte behandling med en hjertestarter. Der er solid evidens for, at de vigtigste parametre for succesfuld genoplivning er tidlig erkendelse af hjertestop, tidlig opstart af hjertelungeredning og ikke mindst hurtigt stød med hjertestarter.
For første gang er det muligt at oplyse kommunale hjerteløbertal. Her får I en oversigt over aktive hjerteløbere i Region Sjællands kommuner.

Efter en række store omvæltninger i Mellemøsten de sidste par år, tegner der sig ikke kun nye strukturer i området, men selve magtbalancen mellem regionens lande og grupper har også forskubbet sig. Med afsæt i egne rejser og oplevelser giver Serinci et indblik i regionens konflikter og magtbalancer – fortid, nutid og fremtid.

Deniz Serinci er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, skriver for bl.a. Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, har udgivet 12 bøger om Mellemøsten samt undervist i 10 år på Københavns Folkeuniversitet

Langsomt, men sikkert – sådan kører danskerne i stigende grad på motorveje og landeveje. De seneste år har vist, at danskernes spareinstinkt ikke kun gør sig gældende i supermarkedet, men også bag rattet i bilen, hvor mange kører med øjet på speedometeret. Den trend fortsatte i 2024, viser Vejdirektoratets hastighedsbarometer.

Alle der tænker på fremtiden, ved at maden er vigtig. Naturformidleren Martin Keller fortæller og demonstrerer i øjenhøjde med børnefamilier og alle andre: hvordan og hvorfor gør vi det praktisk.