Nu kan kvinder teste sig selv for risiko for livmoderhalskræft
Region Sjælland er nu klar til at tilbyde en HPV-hjemmetest fra oktober 2024. Håbet er, at det får flere til at blive screenet for livmoderhalskræft. Den hyppigste årsag til livmoderhalskræft er Human Papillomavirus (HPV). HPV-hjemmetesten kan vise, om man er i en særlig risikogruppe og bør gå til læge for at blive grundigere undersøgt.