Det føles ikke som skole – det føles som et arbejde
Der blev uddelt både svendebreve og lettelsens suk, da en gruppe nye procesoperatører i sidste uge bestod deres svendeprøve på ZBC.
Blandt dem er Saleh Barkani og Jeppe Lysgaard – to nyuddannede, som ser tilbage på uddannelsen med faglig stolthed og fremad med stor motivation.
– Jeg har glædet mig helt vildt til at få mit svendebrev. Det er en bekræftelse på alt det arbejde, jeg har lagt i det, siger Saleh Barkani, der til daglig arbejder hos Novo Nordisk.