Børn og ældre udveksler gækkebreve og pynt – uden at kende hinanden
Til årets påskefrokost på Trekroner Plejecenter var bordpynten ganske særlig. I Kreativt hus for børn har børn og deres voksne kreeret kyllinger, kaniner og påskeæg, som skulle være med til at gøre dagen ekstra festlig for de ældre medborgere – og sætte gang i fælles samtaler om påskebordet. Påskepynten er blevet til i et samarbejde mellem Trekroner Plejecenter og Kreativt Hus for børn, som er en del af Roskilde Bibliotekerne.
Påskepynten fra Trekroner Plejecenter vil være udstillet i Kreativt Hus for Børn i løbet af april.