Dom i sag om røveri og afpresning af forretningsmand
Anklagen mod den nu dømte lød på vidnetrusler og røveri af særlig grov beskaffenhed mod en forretningsmand, som under røveriet blev udsat for frihedsberøvelse. Han blev opsøgt ved sit hjem i Roskilde en aften den 12. december 2022, hvor en endnu uidentificeret medgerningsmand tvang ham til at køre dem begge til havnen i Roskilde.
Her blev forretningsmanden truet med kniv til at ringe til den tiltalte, en nu 47-årig mand, som opholdt sig i en virksomhed i Hedehusene.