Vinderen af arkitektkonkurrencen for ZBC er fundet
Zealand Business College (ZBC) står foran store forandringer. Forandringerne skal understøtte fællesskabet blandt eleverne med nye grønne og moderne rammer for at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) har derfor i samarbejde med Zealand Business College (ZBC) gennemført en konkurrence om et nyt studie- og læringsmiljø på ZBC i Roskilde.