Nyt SUH: De første patienter er flyttet ind
I løbet af søndagen er i alt 79 patienter flyttet ind i den første færdige fløj på det nye Sjællands Universitetshospital i Køge. Patienterne flyttede efter en nøje tilrettelagt plan med en patient hver 3. minut. Den samlede flytning var overstået på fem timer. De pårørende kunne igen besøge patienter efter kl. 14 – nu med udsigt over Øresund, Køge Bugt og de omgivende områder.