Stigende boligpriser i Roskilde får flere til at tjekke værdien af deres mursten
– Prisudviklingen i området har gjort de lokale mere nysgerrige i forhold til at finde ud af, hvad deres bolig er værd. Det kan være nyttig viden, også selvom man ikke går med flyttetanker. Måske kan en forhøjet værdi give anledning til at omlægge sine lån, eller en større friværdi kan gøre det muligt at realisere forskellige boligdrømme såsom nyt køkken eller badeværelse, siger Lars Dalsgaard, der er medindehaver af Nybolig i Roskilde.