Andre nyheder

Jernbanegade lukkes i to uger for biltrafik på den viste strækning. Grafik Roskilde Kommune

Jernbanegade lukkes i to uger for biltrafik

Det kommer til at betyde en række ulemper for borgerne og for trafikken på den centrale vej, da lukningen medfører omlægning af busruter, ligesom der ikke kan køre biler på vejen i de lukkede perioder.

19. juli 2024
Pressefoto DODO & THE DODO'S

45 ÅR MED DODO & THE DODO’S

Sommeren 2024 kan Dodo & The Dodo’s fejre deres svimlende lange 45 års musikalske venskab. Mens sommeren var på sit højeste, og radioen spillede Glorys Gaynors – ”I Will Survive” og TOTO’s – ”Hold The Line”, barslede de 16-17 årige skolevenner og musikkammerater, som senere skulle komme til at hedde Dodo & The Dodo’s, med egne numre i en kælder nord for København. Sidenhen udgav bandet et hav af hits, og blev i slut 80’erne det absolut største og mest eftertragtede band i Danmark. Resten er historie. Oplev dem den 16 november 2024, når de gæster Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

19. juli 2024
"Selv fagprofessionelle er ikke altid i stand til at forstå og lytte til børns perspektiver," siger Sarah Alminde. (Foto: Lisbeth Holten)

Barndomsforsker: Vi bør lytte mere til børn

Sarah er postdoc ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Hun forsker blandt andet i børneperspektiver, og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at inddrage børn og unge i beslutninger, der vedrører deres liv. ”Allerede i min studietid var jeg optaget af børns position i samfundet. For børn og unge er underprioriterede i ulighedsforskningen. Ting som køn, etnicitet og klasse er prioriteret langt højere, og mange tager det som en selvfølge, at børns perspektiver er mindre værd, og at de er mindre pålidelige,” siger hun.

19. juli 2024
PR-foto Roskilde Kongres- og Idrætscenter

SKØNNE OPLEVELSER FOR DE MINDSTE

Programmet for de yngste byder på børnevenlig akrobatik og inspirerende oplevelser med kendte ansigter fra YouTube-verdenen, der vil få både store og små helt op at køre af begejstring! Få et overblik her. Det er ikke kedeligt hos Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

18. juli 2024
Er du tilmeldt Dit Roskildes nyhedsbrev?

Er du tilmeldt Dit Roskildes nyhedsbrev?

Vi sender et nyhedsbrev 1 gang om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere og andre nyheder. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her. Har du en spændende nyhed, et læserbrev eller begivenhed, du gerne vil have delt, er du velkommen til at indsende det til redaktionen.

18. juli 2024
Foto ABW

Tjek dit pas i god tid inden afrejse og få en rolig start på ferien

Nogle lande kræver, at passet er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed. Derfor opfordrer politiet til, at man som rejsende sætter sig ind i, hvilke regler der gælder for det land, man skal til. Når passet er udløbet eller er på vej til at udløbe, så er det hos kommunens borgerservice, man kan bestille et nyt. Det samme gælder for midlertidige pas. Hvilke krav gælder for pas og visum til dit rejsemål? Find svarene her,

18. juli 2024
Pressefoto Musicon Mikrobryggeri

Alabama Black Snakes på Bryggeriet

Med deres unikke blanding af Sydstatssump, hard-rock, bluesboogie og tekster om druk, skørlevned, skyld og skam er det svært at sidde stille til deres energiske sceneshow, der for det meste er lige så stor en fest for bandet som for publikum. Den årlige koncert på Musicon er ingen undtagelse, og slangerne har lovet godt vejr og høj pistolføring, når de indtager containeren i den lyse midtsjællandske sommernat.

17. juli 2024
Foto ABW

Politiet råder: Hjælp dine forældre og bedsteforældre mod svindlere

Tal med dine ældre familiemedlemmer, så de ikke mister store beløb, opfordrer efterforskningsleder. Fælles for ofrene er, at de i gennemsnit er i 80’erne, oftest er kvinder, bor hjemme trods høj alder og har et godt ’gammelt’ navn som Hanne, Birgit og Lis – eller Jørgen, Kaj og Henning. Og så har de alle snakket i telefon med en dygtig svindler mellem klokken 10 og 18, hvor de fleste fupopkald sker.

17. juli 2024
Forebyg indbrud i ferien med god forberedelse

Forebyg indbrud i ferien med god forberedelse

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for anmeldte indbrud i årets 2. kvartal. På landsplan er der sket et lille fald sammenlignet med samme kvartal sidste år, men tager vi første kvartal med, er der samlet set sket en lille stigning. Her kommer et par gode råd til at undgå indbrud, hvis man tager hjemmefra på sommerferie. Og så følger de seneste års indbrudstal for 2. kvartal i Region Sjællands kommuner her – der er store lokale forskelle i indbrudsudviklingen.

17. juli 2024
Foto: ABW

Over 2000 dyr på internat netop nu: Dyrenes Beskyttelse forudser rekordår

Katte, killinger, kaniner, hunde, marsvin og fugle. Det er blot nogle af de 2181 dyr, som lige nu søger nyt hjem eller venter på at blive klar til nyt hjem. Samme tid sidste år var antallet 1649 dyr. Sæsonen for svigtede dyr er stadig ikke helt på sit højeste endnu, og antallet af indskrevne dyr stiger dagligt.

– Det er et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer. Vores dyreinternater er fyldt til bristepunktet, og vores medarbejdere og frivillige ligger vandret for at kunne følge med. I år har vi særligt mange kattemødre med killinger, som vi har svært ved at finde plejefamilier til, siger Karina Fisker.

17. juli 2024
Redaktørerne bag bogen 'Democratic Situations' lektor Irina Papazu fra IT-Universitetet og lektor Andreas Birkbak fra Roskilde Universitet. Pressefoto RUC

RUC-forsker vinder international publikationspris

2024 er blevet udråbt til at være et helt særligt valgår på grund af de mange valg, og på den baggrund har The European Association for Study of Science and Technology (EASST) valgt at tildele publikationsprisen Freeman Award til bogen ’Democratic Situations’. Bogen er en antologi og er redigeret af lektor Andreas Birkbak fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og lektor Irina Papazu fra IT-Universitetet.

17. juli 2024
Foto ABW

Politirapporten fra 2024-07-08

Kl 23.43 kom der melding om et overfald i en kiosk på stationspladsen, hvor en ung mand skulle være blevet overfuset og havde fået flere lussinger. Det fortsatte efterfølgende med, at overfaldsmanden uden for butikken gav yderligere to unge mænd slag og skubbede en af dem af sin cykel. En anden ung mand blandede sig på det tidspunkt i overfaldet og spyttede bl.a. på nogle af ofrene for overfaldet. Der var tilsyneladende tale om en ophidset ordveksling, der var opstået, da to grupper af unge havde mødt hinanden i kiosken, og som derefter havde udviklet sig til vold. Da patruljen kom frem, kunne de med vidners hjælp udfinde en 15-årig dreng fra Roskilde, som blev anholdt og sigtet for volden. Den anden mand, som spyttede på ofrene, stak til gengæld af gennem tunellen under stationen. Efterforskningen skal nu vise, om det er muligt at identificere ham.

17. juli 2024
Pressefoto Britney Corvette

Drag Bingo med Britney Corvette

Der er fede præmier på højkant, og i er alle garanteret en onsdag aften udover det sædvanlige. Så kom ned på 28live i Roskilde, og grin jer helt ømme i maven, samtidig med i kan få jer en lækker drink. Britney Corvette sørger for det hele, i skal bare have det gode humør med. Med i prisen er 1x bingoplade og brikker.

16. juli 2024
Her er alle velkomne

Her er alle velkomne

Den daglige leder er ildsjælen Gitte Dueholm. Gitte har været ansat hos Kafe Klaus i 15 år og er kendt for sit dejlige væsen, der varmer stuen op. For hende er det vigtigt at give brugerne et sted hvor de kan slappe af og ikke skal bekymre sig om omverdenens krav. ”Nærhed, omsorg og respekt – det er omdrejningspunktet for os”, siger Gitte.

16. juli 2024