Andre nyheder

Pressefoto Roskilde Domkirke - Roskilde Cathedral

Drop-in dåb i Roskilde Domkirke

Drop-in dåb er en mulighed for dig, der måske længe har tænkt på at blive døbt. Eller for en, du kender, som nu får en anledning til at gøre alvor af sit personlige ønske uden forpligtelse til at samle hele familien. Man kan komme alene eller sammen med familie og venner, som gerne vil dele glæden med en. Har man ikke selv faddere med, stiller kirkens frivillige sig til rådighed som dåbsvidner. Torsdag d. 10. oktober kl. 18-21 kan man droppe ind og blive døbt i Roskilde Domkirke. Uformelt og uden den store planlægning, men stadig ganske højtideligt.

27. september 2024
Foto: ABW

Hvor mange iværksættere er der i din kommune?

Experian-analyse viser, at iværksætteriet efter flere års nedgang endelig er steget i andet kvartal af 2024. På tværs af landsdele og kommuner er der dog stor forskel på, hvor mange iværksættere der er. Her kan du se, hvordan din kommune har klaret sig.

27. september 2024
Foto ABW

Udmøntning af budget for 2025

Borgmesterens budgetforslag blev den 13. september sendt i høring og blev 1. behandlet i byrådet 18. september. Der er med den indgåede aftale foretaget mindre ændringer, som vil blive fremsat i forbindelse med 2. behandlingen – som sker i Økonomiudvalget den 1. oktober og i byrådet den 9. oktober 2024.

27. september 2024
Foto: ABW

Nyt landsdækkende cykelnet skal forbinde smuk natur og lokale perler

Gennem fire år har Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Cykelturisme udviklet og testet cykelnettet i samarbejde med 32 kommuner og aktører inden for cykling, turisme og friluftsliv. Inspirationen kommer fra de vellykkede cykelknudepunktsnet i Belgien og Nederlandene, som har skabt grobund for bådeturisme, sundhed og grøn transport.

Med en fælles indsats kan Danmark blive førende inden for rekreativ cykling, hvor bedre adgang til smukke cykelruter, særligt i landdistrikterne, kan udbrede sund og bæredygtig transport.

26. september 2024
Trine Birk Andersen - Pressefoto Region Sjælland

Trine Birk Andersen er ny formand for Region Sjælland

Den nye formand i Region Sjælland er nu Trine Birk Andersen. Det står klart, efter et enigt Regionsråd her til aften har peget på hende til at overtage hvervet fra Heino Knudsen. Og det er en nyvalgt formand, der har store og klare ambitioner på vegne af regionens borgere.

26. september 2024
Pressefoto Retrievertræning v. Pil Olsen

Hvalpetræning i indendørs hal i Roskilde

Om den skal bruges til familiehund, jagthund eller prøvehund er lige meget, for al træningen er det samme det første lange stykke tid. Hvis du vil træne din hund i at kunne finde ro, gå pænt med/uden snor, komme når du kalder, være ” ligeglad” med andre hunde og hente en dummy er dette et forløb for dig. Start den 9 okotber 2024.

26. september 2024
Foto: ABW

Her er karaktergennemsnittet i matematik for 9. klassetrin

Hvordan klarer din kommune sig i matematik i forhold til resten af landet? Se gennemsnitskarakteren i matematik for 9. klassetrin fordelt på hver enkelt kommune i skoleåret 2023/2024.

26. september 2024
Foto ABW

Erfaren topleder er ny regionsdirektør i Region Sjælland

Regionsrådet i Region Sjælland godkendte tirsdag 24. september på deres møde enstemmigt ansættelsen af Mette Touborg som ny regionsdirektør i Region Sjælland. Mette Touborg, der i dag er sygehusdirektør på Holbæk Sygehus, begynder i stillingen 1. oktober. Hun har tidligere været administrerende direktør i Københavns Kommune, borgmester i Lejre Kommune og kommer med mange års bestyrelseserfaring, blandt andet fra KL.

26. september 2024
Dansk gin med et formål

Dansk gin med et formål

I samarbejde med Veteranfonden har Holte Vinlager Roskilde udviklet en eksemplarisk gin, som indeholder ingredienser fra de områder, hvor danske soldater har været udsendt. Formålet med Mission Gin er at sætte fokus på de danske veteraner, og når du køber en flaske, støtter du automatisk vores tidligere udsendte.

26. september 2024
Foto ABW

Langt størstedelen af danskerne går op i madspild

Danskerne går meget op i madspild. Faktisk svarer ni ud af ti adspurgte, at det er vigtigt for dem at gøre en indsats for at reducere madspild. Det viser en ny undersøgelse, som Madkulturen har lavet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er en stigning i forhold til i 2022, hvor otte ud af ti svarede ”ja” til det samme.

25. september 2024
Foto: Movia

Movia udstikker klar kurs for kollektiv transport mod 2028 sammen med kommuner og regioner

I Mobilitetsplan 2024 kommer Movia med klart bud på et stærkt strategisk hovednet af buslinjer og lokaltog, som sammen med nye mobilitetsmuligheder skal få flere til at køre med kollektiv transport. Planen er udviklet sammen med kommuner og regioner.

25. september 2024
Pressefoto Roskilde Domkirke

Gl. Vor Frue Kirke skal kalkes

Indvendig skal nordre og søndre sideskib kalkes, og kirken er derfor lukket fra d. 23. september indtil midt-november. De har haft Nationalmuseet og arkitekt på besøg, og nu er arbejdet overladt til de kyndige håndværkere. Tømrerne sætter i disse dage den specialbyggede afdækning op (selvfølgelig uden brug af søm og skruer i de gamle kirkemure) og senere skal mureren i gang med kalken – fra sognets egen kalkgrube – så hvælvingerne kan få deres smukke, hvide glans tilbage.

25. september 2024
Menighedsrådsvalg 2024. Pressefoto Roskilde Domkirke

Menighedsrådsvalg 2024

Mange kom og stemte til menighedsrådsvalget i sidste uge. Valgbestyrelsen vil gerne sige tak til alle der bakkede op om aftenen, hvor visionerne for de kommende fire år Roskilde Domkirke for blev taget op til debat. Hermed offentliggøres resultatet af afstemning. Der blev valgt 15 medlemmer samt seks suppleanter.

25. september 2024
Foto: ABW

Landsby- og Bydelsprisen

Roskilde Byråds Landsby- og Bydelspris bliver givet til et projekt, der understøtter områdets fællesskab og bæredygtighed i bred forstand. Prisen har gennem 10 år støttet mange spændende projekter. Som mindre bysamfund eller bydel kan I søge om den store pris på 100.000 kr. eller den mindre pris på 50.000 kr.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober

25. september 2024