Professor får 21 millioner til forskning i AI indenfor retssystemer
Der er stor udvikling i brugen af kunstig intelligens. Men hvordan bør AI bruges indenfor retssystemer? Kan man fx forestille sig, at dommere benytter AI, når de skal udmåle straf til kriminelle? Eller kan man forestille sig, at menneskelige dommere i nogle straffesager helt erstattes af en robot-dommer?
Det er nogle af de spørgsmål, som RUC-professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg skal se nærmere på i et nyt forskningsprojekt.