Lokal serieiværksætter: Fra Miami til Stændertorvet
— Selvom det er noget koldere her i Danmark, så er jeg glad for at være tilbage, hvor det hele startede. Efter mange år med fuld fart på inden for forretningsverdenen, er det rart at være tilbage i lille Danmark igen og så endda i de oprindelige lokaler, hvor eventyret med WebProof startede i sin tid, siger Jakob, der dengang startede med at programmere software, der senere hen blev en stor millionforretning, fra en lille lejlighed i Roskilde. I dag er han gået en noget anden retning— han har nemlig lagt IT og software på hylden og startet et terapeutfællesskab, ligesom han har uddannet sig til sexolog og parterapeut med egen klinik i hjertet af Roskilde.