På et dansk påskebord er der ofte fyldt godt op med mad, som på den ene eller anden måde stammer fra dyr. I Dyrenes Beskyttelse vil de gerne guide dig til en god påske med den bedst mulige dyrevelfærd.
En god måde at sikre bedre dyrevelfærd er at overveje gode, grønne alternativer til nogle af de klassiske påskeretter eller som lækkert og fyldigt supplement.
I Dyrenes Beskyttelse opfordrer de danskerne til at spise mere grønt og mindre, men bedre, kød og mejeriprodukter. Med en mindre produktion, er der nemlig både plads til bedre dyrevelfærd og mere vild natur. Hvis vi spiser tilsvarende mere grønt, er vi med til at efterspørge, at der bliver dyrket planter som mad til mennesker på markerne, frem for foder til dyr.
Nedenfor guider de dig til, hvordan du bedst sikrer, at de animalske produkter, du bruger i din madlavning, kommer fra dyr, der har haft et godt liv.
Lam
Hvis du sætter lam på bordet, kan ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” guide dig til den bedste velfærd. Lammene går på friland sammen med deres mor, til de er mindst tre måneder gamle. I stalden er der gode forhold. Staldene er indrettet med løsdrift og masser af halm. Alternativt kan du undersøge, om der er en lokal producent i nærheden, som sælger lam fra fritgående eller økologiske dyr.
Ost & andre mejeriprodukter
Cirka 70 procent af danske malkekøer kommer aldrig på græs, men står indendørs i stalde hele deres liv. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle malkekøer skal på græs minimum 150 dage i sommerhalvåret. Du kan være med til at sikre, at flere køer kommer på græs, hvor de har god plads og kan udvise naturlig adfærd. Igen er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” et godt pejlemærke, når du køber mælk, ost, smør og andre mejeriprodukter.
Svinekød
Frikadeller og leverpostej er blandt påskens favoritter. Hvis du vil sikre dig, at dyrene har levet et godt liv, så drop den konventionelle gris til påske og gå i stedet for efter svinekød, som er økologisk eller ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Så ved du, at grisene har levet med god dyrevelfærd, hvor der er taget hensyn til deres behov for at udleve deres naturlige adfærd. Grisene kommer ud i det fri, de får rodemateriale og de halekuperes ikke.
Kylling i tarteletterne
I påsken er der tit hønsesalat og tarteletter på menuen, og her bliver kyllingerne flittigt brugt. Hvis du vil sikre dig, at kyllingerne ikke er vokset i ekspresfart og aldrig har set dagens lys, så kan deres mærke igen pejle dig den rigtige vej. Under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” har kyllingeflokken adgang til et udeareal med god plads og vegetation, hvor kyllingerne kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter. Kyllingerne kan bevæge sig frit, gå, løbe og strække vingerne. Der er krav om dagslys i stalden. Derfor har kyllingerne en naturlig døgnrytme.
De svære æg
Hvis der skal æg på bordet eller i drømmekagen, så er det ikke blevet lettere at vælge æg efter et studie i september 2021 afdækkede at omkring 85 procent af alle æglæggende høner har haft brud på brystbenet. Det betyder, at der lige nu ikke er nogen æg, som kan anbefales af Dyrenes Beskyttelse. Deres råd til forbrugerne er fortsat at spise færre æg. Hvis der skal bruges æg, så vælg økologiske æg, fordi hønerne her lever under alle de øvrige gode forhold, som kravene til økologisk produktion foreskriver, herunder at høns har god plads i stalden og adgang til en hønsegård.
Fisk – en hel historie for sig selv
Læs med her, hvor de guider til, hvilke fisk du med sindsro, kan servere på dit frokostbord.
Med disse råd ønsker Dyrenes Beskyttelse dig en rigtig glædelig påske.
