Det bornholmske black metal-orkester ORM udsendte i august deres andet album ‘Ir’ til en overvældende modtagelse både herhjemme og internationalt. Med ‘Ir’ har ORM skabt et sort-metallisk mesterværk, som både taler ind i black metallens tradition og rækker ud over den med sin almenmenneskelige fortælling og gribende, kompromisløse musikalitet. Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum bevidnede ved bandets nylige efterårskoncerter. Nu tager ORM på en omfattende dansk turné i foråret 2020, hvor man vil kunne høre ‘Ir’ i sin helhed samt nyt materiale og sange fra bandets første album.
Remains spiller fitnessrock med elementer fra de mere melodiske tunge bands som Red Fang, Ibens, Mustache osv. Simpelt, hurtigt og hårdt! Fuck om man spiller lidt forkert, bare det går stærkt! Så hvis du ikke har en knallert, så køb en, for den må du gerne have med til Remains’ shows.
Bestående af medlemmer fra Keen, Beer=Love, Son of Prey, Desert Eagles, Concrete Flowers, The Fumes, mm., har Remains til sammen en del erfaring fra de danske og udenlandske scener og leverer altid et hektisk og hidsigt liveshow! Teksterne handler om de samme klicheer som alle andre bands skriver om, men med Kasper i front, leveres de med mord i øjnene og en energi som havde han et heksehyl i røven! Det er nok det tætteste du kommer på en merskumspibe safari, uden brug af knytnæve.
Læs mere og køb billet her.