Omfanget af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er vidt udbredte hos danske børn og unge og har været stigende de seneste år. Det viser en omfattende kortlægning i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. ”Det er derfor vigtigt, at vi sætter ind med forebyggelse, hvor det er muligt”, siger Diplom Kunstterapeut MPF Karin van Everdinck, der starter en kunstterapeutisk ungegruppe for piger i alderen 14-17 år.
Karin blev opfordret til at oprette en pigegruppe, da det kniber med tilbud for disse unge. Kunstterapi kan noget særligt, idet man kan lægge sine bekymringer, sit tankemylder og sine svære følelser i den kreative proces og give dem et udtryk – en ”stemme”. Efterfølgende tales om de kreative udtryk og om de stemninger og følelser, der ligger i maleriet, tegningen, kollagen eller lerfiguren. Formålet er at skabe et rum for pigerne til at kunne dele svære følelser og at blive guidet og støttet af en terapeut.
Der er nogle hovedtemaer, der kan kigges på, såsom selvværd, krop, socialt liv. Der arbejdes dog med de temaer, der fylder mest.
Gruppen starter d. 6.5.2022 kl. 15-17 i kunstterapi klinikken på Algade 28a i Roskilde og mødes i alt 4 gange frem til sommerferien. I dette gruppeforløb, der strækker sig over 4 fredag eftermiddage kl. 15-17, arbejdes der med de temaer og følelser, der er centrale i pigernes liv.
Den fulde beskrivelse af ungegruppen kan læses på www.everdinck.dk og du er velkommen til at ringe eller skrive til Karin på tlf. 2448 0447 eller everdinck@gmail.com og kan også finde Everdinck Kunstterapi på Facebook. Giv gerne et like!