Flere og flere borgere har ikke råd til de eksisterende boliger. Derfor har seks kommuner, herunder Roskilde, søgt om at blive frikommune, hvilket giver mulighed for at udfordre den eksisterende lovgivning i ønsket om at skabe flere billige boliger og fleksible boligløsninger til fx udsatte borgere, studerende og flygtninge. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.
Roskilde, Høje-Taastrup, Randers, København, Favrskov og Aarhus Kommune har netop ansøgt indenrigs- og Socialministeriet om at indgå i et frikommunenetværk, som skal afprøve nye muligheder for at skabe flere billige boliger i kommunerne og sikre bedre sammenhæng mellem de sociale indsatser og boligløsninger for borgere med lav betalingsevne.
Rift om billige boliger
Der er de seneste år blevet rift om de billige boliger i kommunerne bl.a. fordi flere mennesker er kommet på lave sociale ydelser. Det er især udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende, hjemløse og flygtninge, der har svært ved at finde en bolig, som de kan betale. Samtidig er udbuddet af billige boliger faldet bl.a. på grund af modernisering især i de større byer:
– I Roskilde har vi vigtige erfaringer med byggeri af billige boliger, som vi bringer med ind i det her samarbejde. Når det er sagt, så er der fortsat behov for at udfordre både planlov og bygningsreglement, hvis vi skal nå en husleje på 2.800 kr. om måneden ex. forbrug. Det er et ambitiøst mål, men nødvendigt hvis vi skal sikre, at også de borgere, der modtager de laveste sociale ydelser, skal kunne finde et sted at bo, siger Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen (S).
Nye løsninger skal findes
Ambitionen med frikommuneforsøget er at udfordre de nuværende regler og give rum for andre og nye løsninger. Ønsket er, at kommunerne i højere grad kan støtte den enkelte borger til at blive selvhjulpen i egen bolig. På længere sigt skal støtten til borgeren i egen bolig sikre, at han eller hun så vidt muligt får magt over eget liv, får en uddannelse eller arbejde. Denne udvikling vil ikke kun gavne den enkelte, men også kommunernes økonomi og sammenhængskraften i samfundet:
– Vi har borgere, som bliver fastholdt i kommunale tilbud, alene fordi de ikke har råd til egen bolig. Vi har borgere, som venter på 6. måned eller mere på at få en lejlighed, der er billig nok til, de kan betale den. Det er jo absurd, at nogle borgere ikke kan komme videre i deres liv i en almindelig bolig, mens andre med behov for et kommunalt tilbud samtidig må stå på venteliste. Derfor har vi brug for billige og fleksible boligløsninger, forklarer Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen (S).
De seks kommuner peger blandt andet på behovet for, at kommunen kan give et midlertidigt huslejetilskud til borgere. Dels kan flere boliger komme i spil via kommunernes anvisningsret, dels kan borgeren komme videre med livet i egen bolig. Det kan være en stor hjælp for mennesker, der fx har været i et botilbud på grund af en psykisk lidelse, men nu er rask nok til at klare sig selv i egen bolig. Det kan også være et menneske, der har været hjemløs, og som nu med lidt midlertidig boligstøtte kan komme på ret køl.
Kommunerne ser også et behov for at bruge midlertidige lejekontrakter, inden borgeren tilbydes en mere varig løsning. Det kan være en borger i et bomiljø, som arbejder hen imod at bo i egen bolig. Eller det kan være i forbindelse med udredning af en borger, som kommunen gerne vil følge i en periode for at sikre, at borgeren får det rigtige tilbud.
Der kan også være behov for dispensationer fra eksisterende lovgivning for at kunne afprøve nye boligformer fx etablere boliger med en midlertidig placering eller dispensation for krav til byggeri, som fordyrer boligen væsentligt, når målgrupper har lav betalingsevne.
