Klosterkælderen i Store Gråbrødrestræde, der tidligere har været et fast samlingssted for mange, åbner igen som en lokal ølbar.
Siden 2010 har lokalerne stået tomme, men der arbejdes hårdt på at indrette lokalerne i hyggelig kælderstil, hen imod åbningen af Klosterkælderen lørdag d. 29. august 2015, kl. 12.00.
I Klosterkælderen vil man fremover kunne vælge mellem 15 forskellige fadøl og 70-100 specialøl på flaske, og nyde den gode, røgfrie atmosfære.
Klosterkælderen ligger på Store Gråbrødrestræde 23, 4000 Roskilde. De åbner igen lørdag d. 29. august kl. 12.00 med lokale orkestre og masser af lækker øl.