Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget et grundigt eftersyn af sygehusvæsenet, som gør status for udfordringen med ventelister på sygehusene.
Der ses i øjeblikket høje ventetider, en lavere overholdelse af udredningsretten og et stort fald i produktiviteten på sygehusene. Det er på trods af, at der de sidste år er blevet tilført betydelige økonomiske midler til regionerne for at løse problemerne.
Siden sommeren 2021 har der i sundhedsvæsenet været oparbejdet et betydeligt behandlingsefterslæb på sygehusene som følge af covid-19, sygeplejerskekonflikten i 2021 samt udfordringer med bemanding og at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lavet et grundigt eftersyn af sygehusvæsenet, som også giver en status på udfordringen med behandlingsefterslæbet og de stigende ventetider på sygehusene.
Det viser blandt andet, at aktivitetsniveauet på området i 2022 er på niveau med aktiviteten i 2019, men med et stort fald i den offentlige aktivitet. Der ses endnu ikke en meraktivitet på sygehusene, og derfor formodes der ikke at være sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet. Samtidig ses der høje ventetider, en lavere overholdelse af udredningsretten og et stort fald i produktiviteten på sygehusene. Det er på trods af, at der de sidste par år er blevet tilført betydelige økonomiske midler til regionerne for at løse problemerne.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Efter over to år med en stor ventelistepukkel i vores sundhedsvæsen har det været vigtigt for mig at få lavet et grundigt eftersyn af sygehusvæsenet og gøre status. Tallene viser, at udfordringerne er meget dybe, og at der ikke er sket en egentlig afvikling af behandlingsefterslæbet. Det er værre end forventet, og eftersynet viser, at vi er nødt til at sætte ind med en bred vifte af initiativer.
Vi kigger desværre ind i en periode, hvor patienterne vil opleve lange ventetider, inden det begynder at gå den rigtige vej igen. Derfor er vi også nødt til at være helt ærlige overfor danskerne om, at det her ikke kan løses fra den ene dag til den anden.
Den erfarede ventetid til somatisk behandling var i gennemsnit 46 dage i 2022. I takt med, at behandlingsefterslæbet afvikles, vil de erfarede ventetider stige yderligere. Årsagen er, at patienter der har ventet på behandling, vil få afsluttet et langt behandlingsforløb og først herefter vil den samlede ventetid indgå i data for de erfarede ventetider. Lange erfarede ventetider forventes derfor at strække sig ud over 2023.
Der er også stor forskel på, hvor i landet problemerne er størst, og hvilke behandlingsområder, der fylder i behandlingsefterslæbet.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
I dag begynder forhandlinger med Danske Regioner om en to-årig akutplan for sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at vi får lavet en holdbar plan, der kan være med til at vende den her udvikling, så patienterne kan få en ventetid, vi kan være bekendt. Vi skal sætte realistiske målsætninger for, hvordan aktiviteten kommer op, og de konkrete tiltag skal kunne realiseres.
Læs eftersynet af sygehusvæsenet her (obs: der er formateringsfejl i enkelte ikoner i PowerPointet, som de arbejder på at rette)
Fredag d. 13. januar har ministeren inviteret til sættemøde med Danske Regioner og alle 5 regioner i forhandlingerne om udmøntningen af regeringens Akutplan for sundhedsvæsenet.
Akutplanen indeholder tiltag målrettet både medarbejdere og organiseringen af patientbehandlingen, herunder en midlertidig forlængelse af behandlingsretten og hurtigere autorisation af udenlandsk sundhedspersonale.
Udover regeringens Akutplan for sundhedsvæsenet arbejder en kommission for Robusthed i sundhedsvæsenet lige nu på anbefalinger, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven.
Derudover vil der blive nedsat en strukturkommission, som skal opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, og blandt andet se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.
Regeringen vil desuden skabe et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene.
Endelig vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd – herunder sundhedsområdet.
Fakta fra eftersyn af sygehusvæsenet
Stigende ventetider: Fortsat stigende og vil stige i takt med afviklingen af behandlingsefterslæbet.
Pressede akutmodtagelser: Øget antal akutte patienter og udfordringer med at visitere til de medicinske afdelinger.
Lavere produktivitet: Fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022 er antallet af sundhedsfagligt personale på de offentlige sygehuse steget, men aktiviteten for indlæggelser og ambulante ophold er faldet. Produktionsværdien af aktiviteten på de offentlige sygehuse er også faldet i samme periode.
Flere sengelukninger end planlagt: Personalemangel på de medicinske afdelinger resulterer i et øget antal lukkede senge.
Fald i arbejdstid: Vedrører de deltidsansatte, som i gennemsnit er gået ned i arbejdstid med en halv time om ugen siden 2020.
Lavere overholdelse af udredningsretten: Udredningsretten i somatikken blev i gennemsnit overholdt i 82 pct. af sygehusforløbene i perioden 2017 til og med 2019. I årene efter er overholdelsen faldet til knap 75 pct.
Sygeplejerskebevægelser ml. sektorer: Uændret niveau af sygeplejersker fra 2019-2022 på offentlige sygehuse. Sygeplejerskerne på offentlige sygehuse søger typisk videre til den kommunale sundhedssektor samt almen og speciallægepraksis. Dertil søger en mindre andel også videre til privathospitaler og vikarbranchen.
