Studenterbevægelse vil have øgede klimakrav til byggeriet. Det oplyses i en pressemeddelse fra Træ i Byggeriet:
Den Grønne Studenterbevægelse har taget initiativ til et borgerforslag, der stiller øgede klimakrav til den danske byggesektor. Ifølge forslaget skal der indføres et CO2-loft for nybyggeri, byggematerialers miljøpåvirkning skal reguleres, og så skal det være lettere at bygge i træ. Foreningen Træ i Byggeriet bakker op om forslaget, der har potentiale til at accelerere byggebranchens grønne omstilling.
Ifølge FN’s Klimapanel står byggesektoren for godt 40 procent af den globale udledning af CO2, hvoraf alene produktionen af byggematerialer er ansvarlig for hele 11 procent. Grøn omstilling i byggeriet er således en vigtig brik, hvis de høje klimaambitioner skal indfries.
Derfor vil Den Grønne Studenterbevægelse med et nyt borgerforslag stille øgede klimakrav til den danske byggesektor. Forslaget er et modspil til Boligminister Kaare Dybvads forslag om oprettelsen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, som ifølge Den Grønne Studenterbevægelse ikke er i overensstemmelse med FN’s Klimapanels anbefalinger og dermed ikke ambitiøs nok.
Ifølge forslaget skal der blandt andet indføres et loft på 500 kilo CO2 per kvadratmeter for nybyggeri, som skal sænkes gradvist, så alle nybyggede ejendomme er CO2-neutrale i 2030. Derudover skal byggematerialers klimaaftryk reguleres, men der også skal implementeres vejledninger for træbyggeri i Bygningsreglementet, så det fremadrettet bliver lettere at bygge i træ.
– I dag handler bæredygtighed i byggeriet primært om at sænke energiforbruget i ejendommes driftsfase ved at stille krav til isolering. Det har skabt gode resultater, og de seneste 50 år er vand- og varmeforbruget blevet reduceret til en tiendedel. Vi ved således, at fokus på driftsfasen og regulering af energiforbruget har virket, men nu kan vi ikke komme videre ad den vej. Vi bør derfor stille lignende krav til udledningerne i byggeriets andre faser, herunder i produktionsfasen af byggematerialer, som er direkte ansvarlig for mere end en tiendedel af det globale CO2-udslip, forklarer Magnus Smith fra Den Grønne Studenterbevægelse og fortsætter: – Derudover viser forskning, at det er muligt at opnå en 77 procent reduktion af udledningen fra materialeforbrug ved benyttelse af primært biobaserede byggematerialer, som eksempelvis træ, der i vækstfasen faktisk optager CO2 fra atmosfæren. Ved en øget anvendelse af træ i byggeriet kan bygninger således komme til at fungere som en slags CO2-lagere og på den måde være med til at nedbringe byggeriets klimaaftryk i hele byggeriets levetid.
Hos interesseorganisationen Træ i Byggeriet bakker de op om borgerforslaget, som formand Martin Tholstrup håber kan få den danske byggesektor til at tænke i nye baner: – Byggeriet herhjemme er meget konservativt og præget af vanetænkning. Med dette borgerforslag kan vi måske få byggesektoren til at tænke nyt – blandt andet ved også at have fokus på andre faser i byggeriets livscyklus, herunder produktionsfasen, samt substituere de mere miljøbelastende byggematerialer med grønne alternativer, forklarer han og påpeger, at man i Danmark med fordel kan lade sig inspirere af de omkringliggende lande: – I Norge har man indført et statstilskud, der tilgodeser anvendelsen af træ i byggeriet. Jo flere kubikmeter træ, der indgår, jo bedre bliver økonomien for bygherre. Også i Sverige har man taget nye midler i brug for at fremme anvendelsen af træ i byggeriet, og det har indtil videre haft en positiv påvirkning på byggeriet i vores nabolande, siger Martin Tholstrup slutteligt.
Et borgerforslag skal støttes af 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalget, før det kan blive fremsat som beslutningsforslag og blive behandlet og stemt om i Folketinget.
Læs mere om borgerforlaget her.
