Den kolde tid er ved at bevæge sig ind over os og mørket sænker sig og dagene bliver kortere og kortere. Hvad skal man så lave?
Tja, hvad med at opleve et et vaskeægte musikeksperimentarium, hvor du får lov til både at se, høre og føle dig vejen igennem rytmiske historier lige fra 50’ernes rock’n’roll, 80´ernes popkultur frem til nutidens vilde rytmer – og samtidig få et bud på morgendagens musikscene.
Ja, vi taler om selvfølgelig om museet RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, midt i Roskilde, som kun venter på at give dig en kæmpe rutsjebanetur på musikkens farverige legeplads, samtidig med at du får historien om en ungdomsgeneration, der skaber sin helt egen kultur, kommunikerer globalt gennem musikken og får enorm indflydelse på samfundsudviklingen.
Der er også et spændende oplevelsescenter, hvor du selv kan prøve kræfter med musikken. Trænger du til en god frokost, middag eller blot en kop kaffe til at styrke dig på, så er der også mulighed for dette i cafeen.
Dit Roskildes fotografassistent Jesper Thode Larsen var forbi en råkold lørdag. Musikken, farverne, varmen og den velsmagende kaffe i cafeen, blev nydt fuldt ud og der blev taget billeder i massevis. Gæster var der masser af, både til rundvisningen og bare dem, som ville nyde musikkens verden.
Se alle billederne her og vil du vide mere, så følg med på facebooksiden her. Så får du alle nyhederne først.