De digitale platforme, som platformsarbejdere benytter sig af, er med til at producere et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, hvor krænkende handlinger er en risiko, viser ny forskningsrapport, som lektor Louise Yung Nielsen fra Roskilde Universitet er medforfatter på.
Et swipe på en app, og du har dagligvarer leveret til din hoveddør eller rengøringshjælp morgenen efter.
Digitale platforme gør hver dag manges hverdag lettere. Men den nye type af beskæftigelse gennem en app eller arbejdsplatform medfører også en række nye arbejdsmiljøudfordringer, som især går ud over unge platformsarbejdere. Det viser en ny rapport der er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Lektor Louise Yung Nielsen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet er medforfatter på rapporten. Hendes fokus har primært været de digitale platforme og de mediespecifikke funktionaliteter, som platformene har, og som er med til at producere et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø.
”Platformenes design er helt afgørende for kvaliteten af arbejdsmiljøet. Platformene former mødet mellem kunde og arbejdstager og er derfor også med til at bestemme, hvilke krænkende handlinger arbejderne kan blive udsat for. Fx kan man sige, at platformene præsenterer platformsarbejderne som et slags katalog over mennesker, man kan vælge og vrage mellem. Den logik er med til at forstærke de asymmetriske magtrelationer, der i forvejen eksisterer og skaber grobund for krænkende handlinger,” siger Louise Yung Nielsen.
Grænse mellem professionel og privatsfære ændres
De digitale platforme muliggør, at platformsarbejdere møder og interagerer med kunder både online og offline. Rapporten viser, at sådanne skift mellem online og offline rum muliggør nye former for krænkende handlinger, ligesom det muliggør en intensivering af velkendte former for krænkende handlinger.
Samtidig kan de digitale platforme også bidrage til at ændre og overskride grænserne mellem de private og de professionelle sfærer, så arbejdet trænger ind i privatsfæren. Det gør ligeledes nye former for krænkende handlinger mulige, og det kan medvirke til at forstærke negative konsekvenser af krænkende handlinger, fordi teknologien gør det svært at afskærme privatsfæren.
”Platformsarbejdere fortæller om krænkende handlinger og frygt for krænkende handlinger, når de tager arbejde via arbejdsplatforme. Det skyldes bl.a., at arbejdet for nogle grupper udføres i private hjem, som sætter især de kvindelige platformsarbejdere i prækære situationer,” siger Louise Yung Nielsen.
I denne forbindelse er influencere og gamere udsat af andre årsager. De trækker på deres personlighed eller personlige liv i deres arbejde, og de er højt eksponerede. Den kombination gør særligt kvindelige influencere og gamere udsatte for krænkende handlinger som for eksempel chikane, viser rapporten.
Om rapporten
Platformsarbejdere er mennesker, som arbejder via en digital platform. Det kan være digitale arbejdsplatforme for eksempelvis madbude eller folk, der yder rengøringstjenester, og det kan være influencere og gamere, som arbejder på sociale medie- og underholdningsplatforme.
Rapporten sammenfatter resultaterne fra forsknings- og udviklingsprojektet ”Risiko, arbejdsmiljø og krænkende handlinger blandt unge på platformsmedieret arbejde” (RADAR II). Projektets overordnede formål har været at undersøge forekomst og typer af krænkende handlinger, som unge 18-30 årige udsættes for i arbejdet på digitale platforme.
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, og er gennemført i perioden januar 2020 til og med december 2023 i et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Læs pressemeddelelse på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
