Byrådets arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Ny Østergade-arealet har fundet en endelig vinder. Det blev Team Effekts forslag med et forslag til en stor lys underføring under jernbanen og ny bebyggelse i varierede ”kvarterer”, som vandt.

Luftfoto aften
Luftfoto aften

Nu starter en ny høringsperiode fra 7. oktober til 4. november, hvor det er muligt at diskutere vinderprojektet blandt andet ved et borgermøde på rådhuset og ved rundvisninger ved en udstilling i Byens hus.

 Der vil kunne opføres ca. 90.000 m2 ny bebyggelse på den ca. 35.000 m2 store grund, der ligger som en kile langs jernbanen i Roskildes centrum og adskiller byen i to dele. En ny bebyggelse vil kunne indeholde både boliger, erhverv, detailhandel, hotel og lign.

Passage fra Jernbanegade
Passage fra Jernbanegade

Byrådet vil , når høringsperioden er afsluttet, tage stilling til de indkomne høringssvar.

Man kan deltage i debatten på flere måder:

  • Ved et borgermøde på rådhuset den 24. oktober kl. 19-21.
  • Ved rundvisninger ved en udstilling i Byens hus den 25. og 27. oktober kl. 17-19.
  • Ved selv at se nærmere på udstillingen i Byens hus fra den 10. oktober.
    Her er Ny Østergade projektet en del af det nye ByLivsLab, som er et udstillingsrum for kommunens projekter indenfor byudvikling og kultur. ByLivslab har åbent mandag – fredag  10 -16 og lørdag 10-13.
  • Ved at studere det omfattende materiale om vinderprojektet – og de andre tidligere projekter – på roskilde.dk/nyoestergade.
  • Ved at indsende høringssvar på roskilde.dk/indflydelse.

Før bydelen kan realiseres, skal der udarbejdes forslag til tillæg til kommuneplan, spildevandsplan, lokalplan og en strategisk miljøvurdering. I forbindelse med udarbejdelse af disse planforslag vil der komme nye høringsperioder på min. 8. uger