Kunst og Kaffe er en ny bar der netop er åbnet i de lokaler, hvor skibsprovianten tidligere lå. Nu har ejeren Dorte Rasmussen indrettet dem, så udøvende kunstnere kan bruge kaffebaren som atelier og værksted, og samtidig kan gæsterne og forbipasserende nyde en lækker kop kaffe.
Der er udstilling fra vinduerne, og der bliver arrangeret malekursus for de kreative – så der er masser af god stemning og en duft af friskbrygget kaffe fra den nye butik på havnen.