Forskere fra Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi har undersøgt, hvordan gamle huse og gårde på Frilandsmuseet kan inspirere til at bygge mere bæredygtigt ved for eksempel at bruge biobaserede og lokale byggematerialer.
I den nye bog ’Kloge huse – Formidling af bæredygtighed på Frilandsmuseet’ dykker forskere ned i, hvordan man med udgangspunkt i historiske byggeformer kan inspirere museumsgæster til at bo og bygge på mere bæredygtige måder. I bogen præsenteres blandt andet en række byggemodeller og værkstedsaktiviteter, der giver gæster mulighed for at prøve nogle af de metoder og materialer, der kendetegner museets huse og gårde: flet, tækning, klining, lersten, lermørtel, pil, ålegræs, tagrør og træ.
”Fra anden forskning ved vi, at faktabaseret formidling af for eksempel klimaforandringer ikke ændrer vores adfærd, i hvert fald ikke når det står alene. Ved i stedet at skabe sansemæssige oplevelser af og med materialer og arkitektur, håbede vi på, at vi kunne fremme bæredygtige tænkemåder og handlinger gennem opmærksomhed og værdsættelse af for eksempel den lugt, det lys og det indeklima, man kan få ved at bruge biobaserede materialer, der minder om dem, der er brugt i de gamle huse,” fortæller postdoc Tilde Strandbygaard Jessen, der er en af bogens redaktører.
Bæredygtighed skal kobles med gæsternes forventning
Bogen er resultat af et forsknings- og udviklingsprojekt mellem Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Frilandsmuseet. I projektet har forskerne også undersøgt, hvordan museumsgæster oplever og forstår bæredygtighed – og hvordan formidlingen kan tilpasses, så den bliver relevant for dem. Undervejs i projektet erfarede forskerne for eksempel, at bæredygtighed kan være et svært emne at formidle, fordi begrebet rummer forskellige betydninger og også ændrer sig.
”Vores eget afsæt var for eksempel sammenhænge mellem landskaber og byggemåder, men i samtaler med gæster blev det tydeligt, at mange af dem i højere grad forbinder bæredygtighed med spørgsmål om CO2, forurening og forbrug,” siger Tilde Strandbygaard Jessen.
En anden erfaring fra projektet er, at gæster ofte kommer på Frilandsmuseet med en forventning om at skulle lære om livet på landet i 1700- og 1800-tallet, og det var nødvendigt at medtænke i formidlingen, for eksempel ved at bruge materialer eller en æstetik, gæster forbinder med den tid.
”Gæster forbinder ikke Frilandsmuseet med bæredygtighed. Den kobling skulle vi derfor formidle tydeligt og med klar forbindelse til det, gæster forventer, for at de fandt det relevant og interessant,” fortæller Tilde Strandbygaard Jessen.
Bogen er skrevet og redigeret af blandt andre postdoc Tilde Strandbygaard Jessen og professor emerita Anette Elisabeth Warring – begge fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. I redaktør- og forfattergruppen er desuden professor (MSO) Nicolai Bo Andersen og adjunkt Victor Boye Julebæk, begge fra Center for Bæredygtig Bygningskultur, Det Kongelige Akademi. Udover redaktørerne indeholder bogen også bidrag fra professor Anne Eriksen fra Universitetet i Oslo, Frilandsmuseet, arkitekt og projektkoordinator Simon Kirk fra Den Gamle By, professor emeritus David Leatherbarrow fra University of Pennsylvania og professor Connie Svabo fra Syddansk Universitet.
Bogen er udgivet på Arkitekturforlaget B.
