Sjove natur-missioner for børn i sct. Hans have, som sker lørdag den 3. august 2024.
Marie fra virksomheden TinyChange inviterer børn og deres voksne i Sct. Hans Have i Roskilde til en hyggelig formiddag fyldt med naturmagi, fordybelse, leg og gode, nærværende stunder.
Børnene får udleveret deres helt egen missionsbog og missionskort og inviteres til at lave deres egen missionsmaske.
Derefter tager børn og deres voksne på mikro-eventyr i den smukke og frodige natur omkring Sct. Hans Have og løser missionerne i missionsbogen.
Børnene skal blandt andet finde farver og mønstre, løse gåder og knække koder og gøre det lidt ekstra rart og vildt for Sct. Hans Haves pindsvin, bier, mariehøns og sommerfugle. Mens børnene leger, lærer de om alle de fantastiske dyr og insekter, der findes i den danske natur, og hvordan vi passer godt på dem.
Anbefalet alder: 4-9 år.