Caseus Ost & Delikatesser tilbyder nu økologisk naturgræsmælk.
Caseus Ost & Delikatesser ligger et stenkast fra Roskilde Domkirke, på hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde. Når man træder ind ad døren, et par trin under gadeniveau, overvældes man af et overdådigt syn af utallige oste, pølser og alverdens andre delikatesser. Der dufter af nybagt brød, af ost og måske en smule af kaffe. Butikken bugner af lækkerier, og det kan være svært at vælge mellem dem.
Så tag et smut forbi butikken og se det store udvalg, der nu også indeholder økologisk naturgræsmælk.