Torsdag d. 25/11 kl. 19.00 danner Roskilde Domkirke igen rammen om Natkirke. Aftenen indledes med en refleksionssamtale, som bliver udgivet i Natkirkens nye podcast. Efterfølgende fylder B-siden kirkens rum med herlig musik, der kan nydes i Domkirkens omgivelser. Afslutningsvist, vil der være en guidet meditation – som en ideel start på weekenden.
Natkirken er åben for alle, og giver mulighed for fordybelse. Du kan være med hele aftenen, eller blot noget af den – det er helt op til dig.
Da Domkirken kan rumme over 200 personer og alle skal føle sig trygge, skal du igen vise coronapas i Roskilde Domkirke. Dette gælder ikke sognets andre kirker.