Vær med ”På Pletten” når de veloplagte radioværter Torben og Vanja opsøger lokalmiljøet omkring blomsterbutikken Valmuen. Her involveres de i forviklinger og drama som kulminerer ved en dobbelt begravelse på St. Bededag. Forestillingen spiller torsdag den 5. december kl. 19.30 i Kunstsmedjen på Musicon.
Torben og Vanja tager lytterne og publikum med til et farverigt galleri af obskure optrin og karakterer. Ikke to dage er ens når publikum inviteres med ombord i sendefladen og bidrager til slogankonkurrencen og andre løjer i radioprogrammet.
Kom og vær med når skeletterne vælter ud af skabet og fortidens fangarme griber fat i haserne på nutiden. Handlingen udspiller sig over 5 dage i maj, hvor radioprogrammet ”På Pletten” sendes direkte fra Blomsterbutikken Valmuen, i provinsbyen Fjordsted.
Sangene som bliver spillet i radioprogrammet, fremføres live på scenen af de to skuespillere.
PÅ PLETTEN – NÅR RADIOEN RYKKER UD er skabt af Tobias Trier og Winnie Kristine Christiansen, som selv spiller og synger de to hovedroller som Torben og Vanja.
Billetter kan købes på https://www.roskildeteater.billetexpresssen.dk eller ved indgangen.
Spillested: Kunstsmedjen, Bagtæppet 8, Musicon, 4000 Roskilde
Tidspunkt: torsdag 5. december 2024, kl 19.30
Medvirkende: Tobias Trier og Winnie Kristine Christiansen
Idé og tekst: Tobias Trier og Winnie Kristine
Komponist & lyddesigner: Tobias Trier
Instruktørkonsulent: Johan Klint Sandberg
Producent: Tobias Trier og Winnie Kristine
Varighed: 75 minutter (ingen pause) Alder: 15+
Billetpriser er:
Pris 180 kr.
Unge under 26 år 75 kr.