Murphys lov lyder at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt, på sin egen intuitive, finurlige og publikums inddragende facon udfolder forestillingen Mr.Zap The Clown netop den tese.
Igen i år har Roskilde Teater fornøjelsen i samarbejde med Roskilde Kommune at præsentere en perlerække af gadeteater-forestillinger for børn, unge og voksne. Asgauer Zap Showteater spiller onsdag den 17. juli forestillingen MR. ZAP THE CLOWN i Palæhaven ved Stændertorvet.
På sin egen morsomme, finurlige og publikumsinddragende facon udforsker forestillingen MR. ZAP THE CLOWN den kendte Murphys lov, som i al sin enkelthed lyder: ”Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.”
I Asgers skikkelse af klovnen Zap fører han os gennem en rejse, der lærer os, at selvom du forsøger dig, og det går galt, så skal du ikke være bange for at prøve igen. For ved du hvad? I sidste ende skal du nemlig nok finde ud af, hvad du er god til og lykkedes med det.
”Zap Showteater holder med stor professionalisme børnene i sin hule hånd, og alle bliver siddende, til de er sikre på, at nu er forestillingen helt slut, hvor endda de sidste har svært ved at løsrive sig. Zap Showteater formår at henrykke alle i publikummet, og Børnekultur Lolland giver de varmeste anbefalinger med på vejen”
Forestillingen er egnet til børn fra 4 år og deres voksne
Der er gratis adgang
Spillested: Palæhaven – indgang gennem den gule mur til venstre for hovedindgangen. Medbring gerne tæppe til at sidde på.
Tidspunkt: onsdag den 17. juli kl. 16.00
Varighed: 40 minutter
Af og med: Asger Gomez Frøkov
Konsulent: John Paul Cook