Er du til vintage, retro og lækre klæder, så er du også til ‘Strædet 2’ – den hyggelige, rustikke og charmerende lille butik – midt i Roskilde. I dag og i morgen, søndag, kan du også møde de gode damer på Egholm Slot, når det store Vintage Marked på Egholm Slot afholdes. De er helt klar til at se jer.
Hvis du i forvejen kender til den skønne butik, så ved du også, at den er fyldt med smukt brugskunst, unikt tøj og andre herligheder. Så vil du gerne have et lille eventyr i weekenden, så tag forbi Egholm Slot og mød dem der. De har helt sikkert en masse ting, de kan friste dig med – og måske kan du også finde en MOR’s dag gave. Hvem ved?
Dit Roskilde’s fotograf, Anne Beth Witte, var forbi i går. Se billederne her. Har du ikke tid til at kigge forbi i dag eller i morgen på markedet, så kan du følge med på deres Facebookside her.