Innovationsfonden bevilger 1,5 millioner kroner til et projekt, der skal udvikle et værktøj til at diagnosticere coronavirus hurtigt. Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Sygehus Lillebælt. Det oplyses i en pressemeddelse.
Sundhedsvæsenet står med en omfattende opgave i den aktuelle coronakrise, og derfor vil det være til stor gavn, hvis man hurtigt kan afgøre, om en person er smittet eller ej, og hvor den pågældende person eventuelt er i et sygdomsforløb.
I et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Sygehus Lillebælt vil forskere udvikle og afprøve en hurtig test, som her og nu kan give svar om smitte. Projektet er ledet af adjunkt Fatima AlZahra’a Alatraktchi fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, og Innovationsfonden har bevilget 1,5 millioner kroner til projektet med titlen ‘DualDia – Dual electrochemical detection for rapid, on-site CODVID-19 and host immune response diagnosis’.
“Hurtigtesten vil kunne bruges til at tage beslutninger på stedet og endda hjemme hos patienten selv. Selvsagt betyder det, at man hurtigt kan bestemme, hvem der skal isoleres, eller om personer kan vende tilbage til arbejde, og det kan også bruges til at bekræfte, om en patient er fri for virus inden udskrivelse fra hospital eller karantæne. Sagt med andre ord håber vi, at vi kan bestemme, hvor patienten er i sygdomsforløbet. Lige nu arbejder vi på højtryk for at nå at stå klar med en valideret test, inden en eventuel ny bølge rammer til efteråret,” siger Fatima AlZahra’a Alatraktchi.
Hvis testen virker som håbet, vil det kunne være med til at aflaste presset på sundhedsvæsenet.
Tidsfaktor spiller ind.
Projektet vil tage udgangspunkt i en diagnosetest, der er baseret på en elektrokemisk undersøgelsesprocedure, som selektivt og præcist skal kunne registrere både COVID-19 og antistoffer som udtryk for immunitet. Den underliggende nanoteknologi har tidligere været afprøvet til diagnosticering af svære bakterielle infektioner, og i det nye projekt vil det blive testet, om metoden også vil kunne bruges på samme måde på COVID-19-patienter.
Indtil videre bygger arbejdet på teoretisk viden, erfaring og den forholdsvis begrænsede data, der er begyndt at blive publiceret om coronavirus, så projektpartnerne har endnu nogle uafklarede spørgsmål.
“I forberedelsen af vores eksperimenter er vi mere end nogensinde før stødt på problemstillinger, hvor helt banale forhold er ubekendte. Rent videnskabeligt er det her fyldt med interessante udfordringer, men tidsfaktoren gør, at vi er nødt til at arbejde i døgndrift, hvis testen skal gøre gavn i tide,” siger Fatima AlZahra’a Alatraktchi.
