D. 21/9 Meditationsgudstjeneste kl. 17.00 m. Sarah Krøger Ziethen:
Meditation er en af kirkens gamle erfaringstraditioner der ligner nutidige ord som ’fordybelse’, ’ro’ og ’mindfulness’. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.
For dem, der måske er uvant med disse gamle former for kristen bøn, vil der hver gang gives en kort indledning som støtte til at føle sig hjemme i stilheden. For andre vil dette give tid til at falde til ro, fordi vi alle sammen er nybegyndere, hver gang vi sætter os til at meditere. Meditation er en af kirkens gamle erfaringstraditioner der ligner nutidige ord som ’fordybelse’, ’ro’ og ’mindfulness’
Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Vi lytter til smuk musik, synger enkelte salmer. Vi læser i Bibelen og hører refleksioner over livet af forskellig slags.