Årsregnskab 2022/23: Revisions-, rådgivnings- og outsourcingvirksomheden Beierholm har med strategien ”Bedst til SMV”, og et markant styrket rådgivningsben, realiseret en ny rekordomsætning på 1,42 milliarder kroner i seneste regnskabsår, svarende til en vækst på knap 12 procent.

Pressefoto Søren V. Pedersen

Revisions-, rådgivnings- og outsourcingvirksomheden Beierholm har offentliggjort sit regnskab for perioden 1. maj 2022 til 30. april 2023. Omsætningen er steget med knap 150 millioner kroner til 1,42 milliarder kroner mod 1,27 milliarder kroner året før svarende til en stigning på næsten 12 procent, hvilket således betydeligt overstiger de udmeldte forventninger i senest aflagte årsrapport.

Det seneste års vækst kan ifølge adm. direktør Søren V. Pedersen foruden en konsolidering inden for regnskab og revision blandt andet forklares med styrkelse og udvidelse af Beierholms rådgivnings- og outsourcingydelser som et led i virksomhedens 2026-strategi ”Bedst til SMV”:

– Vi ønsker at være de mindre og mellemstore virksomheders foretrukne sparringspartner, og det kræver, at vi kan rådgive hele vejen rundt om virksomheden og hjælpe med både at skabe udvikling og at klare sig gennem kritiske tider – og i disse skiftende tider med usikkerhed, men også mange muligheder og udfordringer, har vi set en stadigt større efterspørgsel på vores kompetencer inden for outsourcing- og rådgivningsområdet, siger Søren V. Pedersen og tilføjer:

– I regnskabsåret har vi af den grund udvidet med flere specialområder såsom Corporate Finance via opkøb af M&A-virksomheden Oaklins samt oprettelse af Beierholm Jura og en særskilt afdeling for rådgivning om bæredygtighed. Derudover har vi overtaget virksomheder inden for revision og outsourcing i Fredericia, Ringkøbing, Næstved, Køge, Nakskov og København.

I det forgangne år har Beierholm håndteret 1.352 regnskaber mere end året før svarende til en stigning på fem procent fra 27.163 til 28.515 selskaber og har således udbygget sin position som den rådgivnings- og revisionsvirksomhed i Danmark, der håndterer flest årsrapporter ifølge nye tal fra Erhvervsstyrelsen.

Vækstbølgen forventes at fortsætte

Ligesom med bogføringslovens digitaliseringskrav, som vil fylde for mange mindre og mellemstore virksomheder (SMV’er) de kommende år, forventer Beierholm ifølge Søren V. Pedersen en stigende efterspørgsel på rådgivning relateret til bæredygtighed og ESG i fremtiden:

– Vi forventer yderligere vækst i den kommende tid blandt andet som følge af flere store opgaver, som skyller ind over dansk erhvervsliv. Dels stiller den nye bogføringslov omfattende krav til digitalisering af bogholderi. Dels vil lovgivningen om bæredygtighed ramme mange danske virksomheder. Og selvom den i første omgang primært rammer de store virksomheder, vil de stille kravene videre til deres underleverandører, som jo typisk er SMV’erne. Derfor kommer de til at forholde sig til myndighedernes krav til rapportering hurtigere end forventet, forklarer han og supplerer:

– Vi har også intensiveret vores arbejde med egen bæredygtighed. Vi har længe haft en CSR-politik, og nu har vi for første gang udarbejdet en ESG-rapport, som er startskuddet til at sikre en endnu mere ansvarlig udvikling af Beierholm. Vi er optimistiske omkring Beierholms fremtid og om vores rolle i at støtte SMV’erne i overgangen til en mere bæredygtig og ansvarlig forretningsudvikling.

I regnskabsåret 2023/24 forventer Beierholm et fortsat højt aktivitetsniveau, hvilket skal realiseres via organisk vækst som følge af udviklingen inden for forretningsområderne rådgivning og outsourcing, samt yderligere sammenlægninger og opkøb. Eksempelvis har Beierholm efter regnskabsårets udløb overtaget Revision Limfjord med ca. 120 medarbejdere i Thisted, Hurup, Struer, Skive og Holstebro samt EY’s afdeling i Horsens med ca. 40 medarbejdere.

Faktaboks

Liste over de 10 største rådgivnings- og revisionsvirksomheder i Danmark målt på antal håndterede senest indberettede årsrapporter frem til ultimo august 2023. Det totale antal håndterede årsrapporter i perioden er 267.178.

 

 

Revisionsvirksomhed

Antal indberettede årsrapporter

1

Beierholm

28.515

2

BDO

20.761

3

PwC

17.089

4

Deloitte

16.879

5

Ernst & Young

12.923

6

Martinsen

7.664

7

Redmark

6.541

8

Grant Thornton

6.069

9

Partner Revision

5.118

10

Kvist & Jensen

4.080

Kilde: Revision i Danmark (Dataminds): Kunder fordelt på revisionsvirksomheder i Danmark

på baggrund af registreringer hos Erhvervsstyrelsen pr. 28/8-2023.

Faktaark, Beierholm

Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 157 partnere.

Beierholm har ca. 1.800 ansatte på mere end 40 kontorer i Danmark

Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,42 mia. kroner

Beierholm har i løbet af de seneste 6 år tæt på fordoblet både omsætning og antal medarbejdere

Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.

De seneste 11 år har Beierholm ligget i top-5 i trivselsmålinger blandt store virksomheder gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.