Siden midt i 70’erne har der været oplagret en bunke grønlandsk malm på Risø. Malmen er ikke direkte farlig for mennesker, men den har forurenet jorden og grundvandet omkring bunken. Dansk Dekommissionering er indstillet på at rydde op, men kommunens Klima- og Miljøudvalg varsler alligevel et påbud, for at kunne være sikre på, at tidsplanen holder.
Påbuddet sker efter jordforureningsloven og er rettet mod forurening med metaller og fluorid. Det er Sundhedsstyrelsen, der varetager forholdene omkring radioaktivitet og Dansk Dekommissionering oplyser, at analyser viser, at mængden af radioaktive stoffer i jorden under malmen sandsynligvis vil være under frigivelsesniveauerne. Det vil sige, at området omkring malmbunkerne vil kunne bruges uden restriktioner, når malmen er fjernet.
“Jeg er glad for, at Dansk Dekommissionering har tilkendegivet, at de frivilligt vil rydde op i de stoffer, der kommer fra malmen. De udgør helt klart en mindre problemstilling i forhold til de radioaktive stoffer, der ellers har været anvendt på Risø.”
QOprydningen passer fint med målsætningen om at området skal efterlades, så det kan anvendes uden særlige restriktioner efterfølgende. Vi ser dog, at det sker hurtigst muligt, hvorfor vi i udvalget har besluttet, at der skal være ryddet op på 4 år i stedet for de 5 år, der var lagt op til i sagen til udvalget.”
“Byrådet vil i øvrigt følge mellemlagersagen omkring det egentlige atomaffald tæt via det nye kontaktforum, som Uddannelses- og Forskningsministeriet er ansvarlig for. I det forum deltager flere medlemmer fra byrådet”, fortæller formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.
Fakta.
Dansk Dekommissionering er en statslig virksomhed, der har til opgave at afvikle reaktorerne og forsøgsanlæggene fra det tidligere Forskningscenter Risø.
Påbuddet indeholder kort fortalt krav om, at malmen senest den 31. december 2022 skal være fjernet og, at jord- og grundvandsforureningen skal være oprenset.
I mellemtiden skal der gennemføres afværgeforanstaltninger, som sikrer, at der ikke sker yderligere forurening og, at forureningen i grundvandet ikke spreder sig.
Mindst en gang årligt skal der tages prøver, som analyseres for forskellige tungmetaller.
