Find din by: Her er livskvaliteten højest i Danmark

Roskilde ligger desværre lavt i denne undersøgelse.

Ifølge Ekstrabladet.dk viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik , at Ringkjøbing-Skjern har den højeste livskvalitet i Danmark.

 

Hvad er livskvalitet for dig?
Hvad er livskvalitet for dig?

Penge, helbred, uddannelse og arbejde. Det er blandt de ting, som Danmarks Statistik måler livskvalitet på i Danmark.

En ny undersøgelse viser, at beboerne i Ringkjøbing-Skjern er dem med størst livskvalitet i det danske land. Derimod er livskvaliteten lavest i Hovedstaden.

– Vi har lavet en unik undersøgelse, som bygger på 42.500 borgere i Danmark. De kommer primært fra 28 forskellige kommuner i Danmark, siger Preben Etwil, seniorkonsulent hos Danmarks Statistik til Ekstra Bladet.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema med 38 spørgsmål. Spørgeskemaet er sendt ud til 70.000 danskere, hvor 71 procent har svaret tilbage.

– Vi ved rigtigt meget om de personer, da vi bruger folks personernumre. Vi bruger ikke person-nummeret i undersøgelsen, men kun de data, som vi kan trække ud fra det. Vi kalder det for et p-nummer, og folk er anonyme i undersøgelsen, siger seniorkonsulent Preben Etwil.

Udtrækket fra CPR-registret bliver kædet sammen med de oplysninger, som folk har opgivet i spørgeskemaet. Derved kan Danmarks Statistik komme med et meget præcist helhedsbillede om livskvalitet.

Find din by i hos Eb.dk Find din by